SCORE
Hvordan skaber vi smartere løsninger til byens udfordringer?
I det 4-årige SCORE projekt samarbejdede ni byer og fire universiteter fra syv forskellige lande om at skabe en række teknologiske løsninger – smart city løsninger - der imødekommer nogle af de fælles udfordringer, partnerbyerne står overfor.
SCORE står for Smart Cities and Open data REuse og handler om at anvende og genbruge de store mængder data, som byerne genererer og gemmer, til at løse udfordringer med eksempelvis klima, affald, miljø, trafik og parkering.
De ni byer i Nordsø-regionen undersøgte deres fælles udfordringer og de løsninger eller systemer, der allerede findes, for at kunne skabe kopierbare og åbne offentlige services og produkter, der kan implementeres i mere end en enkelt by. Det kan f.eks. være løsninger til tracking af redningskranse og kommunens elcykler i byrummet, rutelægning for skraldebiler baseret på data, der lokaliserer affald, eller løsninger til at guide biler til ledige parkeringspladser ved hjælp sensordata og GPS, 3D-baserede formidlingsløsninger og meget andet.
Projektets gennemgående omdrejningspunkter er hhv. deling af data og en open source-tilgang til udvikling og deling af software-løsninger. Fokus på den øgede mulighed for deling af data og løsninger skal være med til at ændre, hvordan byer og kommuner interagerer med og investerer i teknologi. I stedet for at udvikle og bygge store lukkede systemer, bevæger projektet sig mod en åben model, hvor byer og lande samarbejder på tværs og involverer f.eks. brugere og virksomheder.
Gennem undersøgelser, udvikling, test og implementering arbejdede SCORE med at skabe skalerbare og åbne løsninger, som andre med lignende udfordringer kan benytte. Målet var at øge kvaliteten af løsningerne samtidig med, at udgifterne til offentlige services mindskes.
Projektpartnere
Amsterdam (NL)
Hamborg (DE)
Dordrecht (NL)
Gent (BE)
Bergen (NO)
Aberdeen (GB)
Bradford (GB)
Göteborg (SW)
Aarhus (DK)
I Aarhus samarbejdede ITK (under Kultur og Borgerservice) med Teknik og Miljø (MTM) og Aarhus Universitet.
Støtte
SCORE er støttet af Interreg North Sea Region (NSR)
Projektperiode
September 2017 - Februar 2020
Læs mere
http://northsearegion.eu/score/