Gå til hovedindhold

Bedre Digitale Workflows

Bedre Digitale Workflows er et projekt som udvikler softwareløsninger til effektivisering af selvbetjeningsløsninger for borgere og delvis automatisering af rutineopgaver i sagsbehandling og administration. Projektet udvikler features på OS2 produktet OS2forms.

  • Læs op

Indhold

    Baggrund

    OS2 produktet OS2forms automatiserer nogle funktioner i selvbetjeningsløsninger for borgere. I kommunernes interne arbejde kan der være urealiseret potentiale ved lignende løsninger - især hvis det er muligt at automatisere udfyldning af formularer på tværs af systemer. Heraf navnet Bedre Digitale Workflows.

    Formål

    I Aarhus kommune bruges flere systemer, der overordnet har samme funktioner som OS2Forms, men hvor kommunen er bundet af licensaftaler og et begrænset antal af brugere, selvbetjeningsløsninger og workflows. I OS2forms er dette ubegrænset. Flere magistratsafdelinger har derfor lagt op til, at de vil opsige samarbejdet med de nuværende leverandører, og benytte OS2forms i stedet. 

    Da de første selvbetjeningsløsninger og flows først kommer i produktion slut 2021 start 2022, har det ikke været muligt at lave den konkrete effektiviseringsgevinst endnu. Der er også flere effektiviseringer ved systemet, hvor det ikke er muligt at måle en økonomisk gevinst, men hvor systemet f.eks. giver bedre service til borgeren.

    Projektet har fokus på at forbedre sproget i  selvbetjeningsløsninger, så de bliver lettere at forstå for borgeren, og de derfor får lettere ved at udfylde en formular hjemmefra, uden at skulle have hjælp af en medarbejder i Aarhus kommune. Dette forventes at have en positiv effekt og lette medarbejdernes arbejde i kommunen.

     

    Partnere / Organisering 

    Bedre Digitale Workflows arbejder i en konstellation med flere leverandører og partnere.

    Støtte 

    Der er givet tilskud fra DSG.

     

    Periode

    2018-2022

    Kontaktperson

    Iben Uldahl Søndergaard

    ius@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023