Gå til hovedindhold

Vilde Teknologier er tilbage i 2027

Vilde Teknologier er slut for i år. 13000 mennesker var gennem Dokk1 i de tre dage festivalen varede. Der blev snakket, fremvist og undret til den store guldmedalje.

Indhold

    Det var tre fantastiske dage på Dokk1, da ITK og resten af Aarhus Kommune i weekenden 27-29 august inviterede til Vilde Teknologier.

    "Det er jo altid spændende, om det man har planlagt, falder nogenlunde godt ud. Her er vi selv ganske godt tilfredse med resultatet," lyder det fra Bo Fristed, der er chef for ITK, som arrangerer teknologifestivalen.

    Festivalen bød på en lang række talks, men også demonstrationer af teknologi og sågar en koncert, der involverede vejrsatellitter 36000 kilometer ude i rummet.

    "Vi så og deltog i mange inspirerende snakke, havde aha-øjeblikke og fik oplevelser, vi ikke lige havde troet, vi skulle have.
    Sådan håber vi også, at I, der lagde vejen forbi, oplevede ting, der begejstrede, gjorde klogere eller gav en større forståelse af nogle af de teknologier, vi omgiver os med i vores samfund, siger Bo Fristed.

    Tusind tak til alle jer, der bidrog til festivalen. 🙏 

    Vi glæder os allerede til næste år!

    Sidst opdateret: 2. september 2026