Gå til hovedindhold

Citizen Science i Midten

Kom med, når symposiet 'Citizen Science i Midten' inviterer til inspiration og networking på Dokk1, den 22/8.

  • Læs op

Indhold

    Citizen Science i Midten” er et inspirations- og netværkssymposium, hvor vi sammen skal inspireres indenfor citizen science i forlængelse af vores forskellige projekter og intiativer fx crea.visions, DivAirCity og deltag.aarhus.dk platformen.

    Arrangementet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Central Denmark EU Office (Region Midts EU-kontor) og ITK - Aarhus Kommune, som henvender sig til kommuner, forskningsinstitutioner, erhvervslivet og civilsamfundsorganisationer i Region Midt.

    På symposiet skal vi inspireres, videndele og drøfte de tværsektorielle gevinster, vi hver især og sammen kan se ved at bedrive citizen science - borgerdrevne og -involverende videnskabelige processer, som både offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og borgerne selv får udbytte af.

    Dette kan fx være i form af kommuners bedre indsigt i borgernes liv, forskningsmiljøers adgang til større populationer og flere medspillere til fx dataindsamling, ligesom også borgerne selv kan opleve at blive mere vidende og kompetente inden for et givent felt og derigennem øge deres medindflydelse. Dette og meget mere vil vi komme omkring under symposiet, som byder på oplæg, der introducerer metoder og greb og formidler danske og europæiske erfaringer til inspiration.

    Eftermiddagen bruges på temabaserede workshops indenfor:

    • Biodiversitet
    • Digitalt medborgerskab
    • Fødevarer
    • Klima & Den grønne omstilling
    • Kultur & Demokrati
    • Sundhed & velfærd

     

    Symposiet finder sted på DOKK1 i Aarhus den 22. august kl. 9:00-14:30.

    Deltagere/inviterede:

    • En lang række forskere fra AU, DTU og Via deltager
    • både Dansk Erhverv, Dansk industri og deres østjyske medlemmer inviteret
    • Alle kommuner, regionen, KL, GTM
    • NGOer, museer, klynger mm.

     

    Sidst opdateret: 22. januar 2024