Gå til hovedindhold

BIPED: Om at bygge intelligente, positive energidistrikter – lige her i Aarhus

Byer spiller en nøglerolle i implementeringen af klima- og energipolitik, og det nye Europæiske initiativ BIPED sigter mod at hjælper Aarhus og andre byer med at administrere deres energiomstilling ved at udvikle og opskalere positive energidistrikter – en hjørnesten i klimaneutralitet på byniveau.

  • Læs op

Indhold

     

     

    Byer og aktiviteten i dem er kilde til mere end to tredjedele af det det globale energiforbrug, og udledning af drivhusgasser. Omstillingen til Co2-neutralitet er derfor afhængig af at byerne er med, og tager teten på at omsætte politiske målsætninger til handling.

     

    Den grønne omstilling er en kompleks proces som indebærer et stort koordineringsarbejde – det er her det nye Horizon Europe projekt ”BIPED” kommer ind i billedet. BIPED skal hjælpe byer med deres omstilling, ved at forsyne dem med intelligente løsninger til at bygge og opskalere ’positive energidistrikter’ - eller PEDer.

     

    En PED er et byområde, som producerer mere energi end det forbruger i løbet af et år. For at opnå energioverskuddet, så nedbringer PEDer deres forbrug ved øget energieffektivitet, og dækker det tilbageværende forbrug ind med lokalt produceret bæredygtig energi. PEDer kræver smarte planlægnings- og kontroltiltag for at optimere hvordan bydelens energi produceres, forbruges, lagres og overføres.

     

     

      ”Vores tekniske løsning består af en avanceret digital tvillingeteknologi, med medfølgende AI-drevne optimeringsværktøjer til byplanlægningen” fortalte BIPED-koordinator Martin Brynskov til projektets kickoff i Aarhus. Bydelen Brabrand kommer til at være testområde for BIPED-innovationsarbejdet – fællesskabet omkring PED-arbejdet skal bruge området som et ’levende laboratorium’, med innovative samarbejder og bemyndigelse af alle interessenter. Håbet er at man gennem PED-udviklingen kan innovere, demokratisere teknologien, skabe bevågenhed og forståelse for teknologien ude i samfundet, og understøtte evidensbaseret handling på renere og mere effektiv energiplanlægning.

       

      Efter den første tid i Aarhus vil værktøjerne fra BIPED og deres resultater blive tilbudt til interesserede brugere i Europa, med særligt fokus på aktører på byniveau i netværket for klimaneutrale byer.

       

      ”Vi håber på at udfaldet kommer til at opmuntre flere byer til at sætte fart på klimaneutralitet, gennem en ambitiøs omstilling af bydele” siger Brynskov. ”I sidste ende vil vi jo gerne sætte et førende, internationalt eksempel, som motiverer andre lande til at følge i vores fodspor, når de går i gang med at bygge robuste energisystemer og bæredygtige økonomier som egner sig til en energiomstilling der både er grøn, digital og retfærdig.”

       

      Projekt forløber fra januar 2024 til december 2026.

      Sidst opdateret: 27. februar 2024