ITK vinder årets arbejdsmiljøpris
ITK har vundet årets arbejdsmiljøpris i Kultur og Borgerservice. Direktør Charlotte Storm Gregersen kom på overraskelsesbesøg til afdelingens fælles morgenmøde, den 10/2 og overrakte prisen.

Begrundelsen for at ITK modtager prisen er, at ITK gør en særlig indsats for sammenhængskraft i afdelingen, med både sociale og kreative tiltag, og har en mentorordning for nye medarbejdere som sikrer en god start. Dertil kommer mange mindre tiltag i dagligdagen, som favner det forskelligartede arbejde og sikrer sammenhængskraften både i og på tværs af teams.
Der blev givet vip med hatten til forskellige aktiviteter i det forløbne år, blandt andet broderikursus, opsendelse af friballon til rummet (ITK Space 2), fælles retro-morgengymnastik ved Kaptajn Jespersen og to uger som vegetarisk afdeling.
Selve prisen er i form af en vandrepokal som får indgraveret årets vindernavn, og et bidrag som skal sponsorere noget godt for medarbejderne.
Næstformand for MED-udvalget Martin Granath tog imod prisen, og takkede sammen med afdelingsleder Anya Bjørn Vinstrup for prisen på vegne af hele ITK.
På billedet ses fra venstre: Bo Fristed, Charlotte Storm Gregersen, Anya Bjørn Vinstrup og Martin Granath.